Thea 11 år – 27-12-2020

Thea 11 år

I dag er det 11 år siden, min dronning kom til verden ❤ 🇩🇰

Blæsevejret kender vi ikke noget til.

Efter en luftetur, hvor vi nær var blæst væk, nyder hun nu varmen i sin stol i sommerhuset.

Oscars flyttedag – 28-09-2020

Oscar

Så kom dagen, hvor jeg ikke kunne holde på Oscar mere 🙂 Birthe og Claus har glædet sig til at hente denne lille skønne dreng siden maj, hvor hvalpene blev “produceret”.

Oscar er så heldig, at han skal bo sammen med sin far Ludvig ❤

At dømme ud fra alle de dejlige billeder, jeg har fået i dag, så savner Oscar os slet ikke 🙂

Weekend i sommerhuset – 28-09-2020

Den netop overståede weekend har vi tilbragt i sommerhuset på Falster. Første gang hvalpene skulle køre i 1,5 time hver vej. Det klarede de super fint.

Sommerhusets store have blev nydt til fulde – og Sonja fik hurtigt lært de små at lave ræs og plukke æbler.

Sommerhustur Sommerhustur
Sommerhustur Sommerhustur
Sommerhustur Sommerhustur

Socialisering – 23-09-2020

Så har vi været endnu en tur hos Hedvigs Hundecenter i Helsingør. I dag for at møde en venlig voksen sort hund ❤

Tusind tak Maria Jeannette Bhønix fordi du gad møde op med sødeste Lykke ❤ Jeg har kendt Lykke i mange år og ved, at hun er fantastisk med hvalpe. De får besked på at tale pænt, men altid på en yderst fornuftig og afdæmpet måde.

En fantastisk oplevelse for de små banditter. Endnu en gang må jeg glæde mig over at kunne trække på mit store netværk af fantastiske hundemennesker.

Vi sluttede med et kort besøg i den spændende butik, hvor der er nok at undersøge.

Besøg hos Hedvigs Hundecenter med Lykke Besøg hos Hedvigs Hundecenter med Lykke
Besøg hos Hedvigs Hundecenter med Lykke Besøg hos Hedvigs Hundecenter med Lykke
Besøg hos Hedvigs Hundecenter med Lykke Besøg hos Hedvigs Hundecenter med Lykke
Hos Hedvig med Lykke Besøg hos Hedvigs Hundecenter med Lykke
Besøg hos Hedvigs Hundecenter med Lykke Besøg hos Hedvigs Hundecenter med Lykke

På gensyn – 20-09-2020

Så kom den hårde weekend, hvor Sonja og jeg skulle sige på gensyn til de 4 af hvalpene.

Sally er flyttet til Yvonne og Lars i Husum.
Oswald er flyttet til Christina og Martin i Roskilde.
Rosa er flyttet til Tulla og Per i Greve.
Holger er flyttet til Dorte og Søren i Hillerød.

Oscar skal flytte hjem til Birthe, Claus og far Ludvig – men ham får vi lov at låne en uges tid endnu.

Sigrid og August bliver hjemme hos os.

Nyder at få billeder og historier fra deres nye hjem – og jeg glæder mig helt utrolig meget til at se alle igen til hvalpetræning om 14 dage.

Sally Rosa
Oswald Holger

Hvalpe – 8 uger – 15-09-2020

Hvalpene blev 8 uger i går. Det blev fejret med en tur til dyrlægen til sundhedstjek og vaccination.

I dag nød vi det lune vejr på den store indhegnede fold hos Hedvigs Hundecenter i Helsingør. Denne gang med selskab af far Ludvig og moster Laura. Thea og Sonja var selvfølgelig også med.

Besøg hos Hedvigs Hundecenter Besøg hos Hedvigs Hundecenter
Besøg hos Hedvigs Hundecenter Besøg hos Hedvigs Hundecenter
Besøg hos Hedvigs Hundecenter Besøg hos Hedvigs Hundecenter

Miljøtræningstur i byen – 13-09-2020

Hvalpene har i dag været på en lille tur i byen. For første gang iført sele og line – ikke alle var lige tilfredse med det 🤣

Tante Bella og tante Thea var med som støttepædagoger.

Tak til alle mine line-holdere. Uden jer havde det været helt umuligt.

Bytur13/9 Bytur13/9
Bytur13/9 Bytur13/9

Besøg af far Ludvig – 06-09-2020

I dag har vi haft besøg af far Ludvig. Han havde medbragt Birthe og Claus, der skulle hjælpe ham med at vælge, hvilken søn, der skal flytte hjem til Gilleleje.

Ludvig er så sød og kærlig – også overfor 7 hvalpe med sylespidse tænder ❤

Hvalpene fik også lov at snuse til lidt mere vildt. Denne gang en hel due, en lille kanin og nogle råvildtklove.

Ludvig med tre af hvalpene Drengene med kanin
Rosa løber med klov Hvalpe inspicerer due
Tre hvalpe med råvildtklove Legeland i haven

Første møde med vildt – og første tur ude i verden – 05-09-2020

Hvalpene nærmer sig med hastige skridt 7 uger. I den forgange uge har de stiftet bekendtskab med vildt for første gang. Vinger af duer, fasaner og ænder. Senere følger større vildt og andre arter.

I dag har de været på deres første køretur (bortset fra den hjem fra dyrlægen, som de næppe husker). Turen gik til Helsingør til Hedvigs Hundecenter, hvor jeg havde lånt et stort indhegnet areal. Altid spændende at opleve, hvad de siger til deres første møde med verden udenfor egen matrikel. Alle hvalp syntes det var spændende med nyt område at udforske og køreturen klarede de også rigtig fint. Vi havde taget 3 voksne barnepiger med – mor Sonja, Sonjas moster Thea og sødeste tante Bella (Engelsk springer spaniel). Bella har de mødt nogle gange før hjemme.

Hvalp med andevinge Hvalp med andevinge
Hvalp med fasanvinge Hvalp med fasanvinge
Besøg hos Hedvigs Hundecenter Besøg hos Hedvigs Hundecenter
Besøg hos Hedvigs Hundecenter Besøg hos Hedvigs Hundecenter
Besøg hos Hedvigs Hundecenter Besøg hos Hedvigs Hundecenter

Hvalpe – 5 uger – 26-08-2020

De små banditter er nu allerede blevet 5 uger. De er begyndt at komme lidt ud, når vejret er til det, og de har gæster næsten dagligt 😃

Hvalpe ude 22/8 Træt dreng 26/8
Hvalpe ude 22/8 Hvalpe ude 22/8

Hvalpe – 3 uger – 14-08-2020

Tiden flyver afsted. Hvalpene har rundet de 3 uger. De kan høre nu og aktivitetsniveauet stiger.

Hvalpegården er blevet udvidet en sidste gang og flyttet i stuen lidt tidligere end beregnet. Det var nødvendigt at flytte dem til et køligere rum pga. de høje temperaturer, vejret byder på p.t.

I dag har Ludvigs ejere – Birthe og Claus – været forbi og se “børnebørnene”. Den kommende tid kommer til at byde på mange besøg til hvalpene.

Hvalpenumse Næse mod næse sovning
Varm hvalp ligger i arm Bror som hovedpude

Nu med øjne – 06-08-2020

De små har nu fået øjne og er ved at lære at spise selv. Al begyndelse er svær – men de har jo folk til oprydning og rengøring, så hvad gør det 🙂

Tæve putter i arm Spisetid
Bunkesovning Han sover på girafbamse

De små vokser – 02-08-2020

Tiden flyver og de små vokser. Hvalpegården er nu blevet udvidet med et ekstra fag.

De små har fået klippet negle for første gang – og inden længe får de øjne.

Udvidet hvalpegård Alle hvalpe putter
Mavepuster Sovetid

Hvalpe update – 25-07-2020

Måske har I gættet, at den manglende hvalpespam skyldes, at jeg har været på overarbejde.

Sonja stressede desværre meget ovenpå kejsersnittet – og det blev ikke bedre af, at hendes bagerste patter var stenhårde og ikke til at få noget ud af. Hvalpekassen ville hun ikke være i – og insisterede på at flytte hvalpene. For at få noget ro måtte vi ligge i ske på hundemadrassen i stedet. Ikke optimalt for hvalpene, men med døgnovervågning, måtte det blive sådan.

I onsdags mistede vi den lille han, der nåede at blive født, før vi måtte i kejsersnit 😢 Det bidrog ikke positivt til Sonjas stressniveau. Hvorfor han døde, ved jeg ikke – de er stort set døgnovervåget.

Hvalpene har knoklet og knoklet for at få mælk nok ud. Arbejdet for hårdt og fået for lidt ud af det, så resultatet var, at de tabte sig igen på 2. dagen. Derefter begyndte jeg at supplere med sondefodring hver 3.-4. time – nok til at de kunne tage på, men ikke mere end, at de stadig ville arbejde for mælken.

For at få noget mere ro på Sonja, bestilte jeg Mia og Ina til at komme. De har igennem mange år healet på mine hunde, når de har haft behov. Sonja kender dem rigtig godt og er tryg ved dem. Det var den rigtige beslutning. Der kom ro på – og de fik låst op for den bagerste mælkebar. Det skal dog stadig holdes igang med massage, når de små dier. Men nu kan vi i fællesskab få mælken ud, så jeg håber på, at de om et par døgn kan klare det helt selv. De har ikke fået sonde i et døgn nu – og vægten er stabil. Behøver nok ikke sige, at det er en kæmpe lettelse.

Sonja var ikke glad for at være i “hvalpeværelset”, hvor hun jo ellers kunne have fred og ro – selvom jeg var der også døgnet rundt, så ville hun i vante rammer. Så i går blev der opsat hvalpegård i soveværelset med hendes normale seng i. Da hvalpene alligevel bliver døgnovervåget min. en uge mere, må det være sådan. Det vigtigste er, at Sonja nu har fundet noget ro og det ser ud til, at mælkebaren er på vej til optimal funktion.

Tør næsten ikke skrive det, for alt kan jo ændre sig på få timer, når de ikke er ældre. Ikke så tit jeg ønsker mig, at tiden skal gå hurtigt – men lige nu må næste uge godt flyve afsted 🙂

Jeg har måttet trække på et hav af livliner den sidste uge. Både for at få hjælp til Thea og Wilma – men også til afhentning af diverse ting til at hjælpe hvalpene. Er meget taknemmelig for hver og en af jer ❤

Sonja ligger i ske Hvalpepote
Nyt "hvalpeværelse" Mindstemanden putter med mor

Hvalpe 2020 – 21-07-2020

Hvalpene kom til verden i går den 20/7. Hvalp nr. 2 døde desværre og blokerede det hele, så vi måtte afsted til Ølby Dyrehospital. Sonja endte desværre i kejsersnit, da der ikke kom gang i presseveerne efter den døde hvalp var fjernet.

Med hjem kom 8 små plettede vidundere. 5 hanner og 3 tæver.

Der skal nok komme rigeligt med hvalpebilleder, når vi alle har fået udsovet igen :-)

Sonja hjemme med hvalpene Sonja kejsersnit

Sonja 5 år – 15-07-2020

Min baby Sonja fylder 5 år i dag – og lige om lidt skal hun være mor. Tiden går alt alt for stærkt. Billedet af Sonja er ikke fra i dag – vil ikke være bekendt at udstille hende med den kæmpe mave :-D Scanningsbilledet er fra i mandags, hvor vi lige fik tjekket, at alt er vel med hvalpene.

Sonja 5 år Scanningsbillede

Hvalpe på vej – 20-06-2020

Sonja blev scannet den 17/6-20. Jeg kan med glæde meddele, at hun og Ludvig venter hvalpe. hvalpene forventes at komme til verden omkring den 19/7-20.

Begge forældre har A-hofter og er testet genetisk fri for muskeltræthed og PRA.

Læs mere herom under planlagte kuld

Scanningsbillede Scanningsbillede

Ludvig på marken Sonja

Sonja i vand Ludvig vandapporterer

Wilma 7 år – 31-01-2020

Wilma 7 år

Min sorte diamant Wilma fylder 7 år i dag.

I den anledning havde hun besluttet, at dagen skulle bruges bedst muligt – dvs. på jagt:-)

Dermed fik vi også sluttet jagtsæsonen af. En skøn sæson med masser af fugle og dejligt selskab.

Thea 10 år – 06-01-2020

Thea 10 år

Tiden flyver afsted når det er jagtsæson :-) Theas fødselsdag den 27/12-19 blev dog ikke glemt, selvom jeg ikke har nået at opdatere hjemmeside.

Min dronning er min første GDH, der runder 10 år.

Omend hun ikke er nogen vårhare mere, deltager hun stadig med store glæde i jagterne. Hun er ikke så hurtig, som de to andre – til gengæld er hun “jagtklog” :-)

Nyheder 2022

Nyheder 2021

Nyheder 2020

Nyheder 2019

Nyheder 2018

Nyheder 2017

Nyheder 2016

Nyheder 2015

Nyheder 2014

Nyheder 2013

Nyheder 2012

Nyheder 2011

Nyheder 2010

Nyheder 2009