Jagt – 08-12-2021
Jagtsæsonen er i gang – den bedste tid på året, hvis man spørger hundene.
Wilma og Sonja er mine faste jagtmakkere – men på årets første jagt, måtte August være stand-in for Wilma, da hun var i løbetid (Sigrid var også i løbetid). En spændende dag for en lille dreng. Wilma var knapt så begejstret 😂
1 års fødselsdag – 08-12-2021
Med to hvalpe/teenagere i huset flyver tiden afsted. Derfor er jeg også håbløst bagud med at opdatere hjemmeside 😁
Lørdag den 24. juli fejrede vi hvalpenes fødselsdag. Jeg havde lånt en stor indhegnet fold hos Hedvigs Hundecenter. 6 ud af 7 hvalpe deltog (Oswald, Holger, Oscar, Rosa og selvfølgelig August og Sigrid) – derudover var far Ludvig, mor Sonja og moster Laura også med. Desværre var det en af årets varmeste dage, så det blev mest til hygge i skyggen – men det var rigtig dejligt at se alle 😁
August og Sigrid 1 år – 21-07-2021
I går fyldte August, Sigrid og deres 5 søskende 1 år. Vi havde travlt med at være til hundetræning, så vi nåede ikke at få opdateret hjemmeside 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Sonja 6 år – 15-07-2021
I dag fylder Sonja 6 år.
Desværre bød dagen ikke på de store aktiviteter pga. hedebølgen.
Vi satser på lidt lavere temperatur på søndag, når kuldet skal fejres hos opdrættere Kristian og Susanne.
Thea har forladt os 😢 – 07-07-2021
Godt og vel to måneder skulle der gå, før jeg kunne skrive dette opslag.
Min dronning Thea forlod os den 28. april. Hendes anaplasma blussede op igen og kort tid efter fulgte infektion i hjertet. Da hun responderede dårligt på behandlingen, måtte jeg træffe den hårdeste beslutning og give hende fred. Thea trodsede døden flere gange i sit liv – men denne gang lykkedes det os ikke 😢.
Thea var min første “hjemmelavede” hvalp og flokkens ubestridte leder. Hun efterlader sig et kæmpe tomrum og en stor sorg hos os alle.
Elskede Thea tak for alt hvad du har givet mig. Jeg vil elske dig for evigt ❤️💔
Wilma 8 år – 14-02-2021
Den 31. januar fyldte Wilma 8 år ❤ 🇩🇰
Min hjemmeside var crashet på dagen, så derfor kommer opdateringen først nu.
Dagen blev fejret med lange skovture i det skønne vintervejr.