Thea 3 år – 27-12-2012

I dag fylder Thea og hendes 10 søskende 3 år. Stort tillykke til Anja, Paw, Marcus, Dalton, Thea, Balder, Vita, Fregne, Polka, Selma og Wupti.

Den 16. december holdt vi fødselsdags-/julegåtur i Geelskov med efterfølgende julehygge med gløgg og æbleskiver hos Jørgen og Anja. Tak Jørgen for endnu engang at lægge hus til den årlige fødselsdagssammenkomst.

Her er fællesfotoet fra gåturen. De andre billeder er desværre ikke blevet til noget. Vejret var gråt og tåget, men selskabet var fantastisk. Fra venstre ses Leon & Marcus, mig, Walther & Thea, Ole, Birte & Selma, Tulla, Per & Polka, Siv & Rumle (Eng. Springer Spaniel), Jørgen & Anja, Kristian, Jack & Fregne.

Tak alle sammen fordi I stadig gider mødes. Jeg glæder mig hvert år til denne dag.

Fødselsdagsholdet på skovtur

« Tilbage