Stakkels Laura – 21-01-2009

Lauras poter

Stakkels stakkels Laura. Her til morgen var Laura stadig 3-benet. Hun fik smertestillende som ordineret, men der var ingen bedring til eftermiddag. Efter samtale med dyrlægen skulle jeg fjerne forbindingen. Det var et grimt grimt sår, der kom til syne – og det tapdryppede med blod. Så afsted til dyrlægen igen (vist heldigt jeg ikke mødte noget politi…) og denne gang i fuld narkose.

Ødemet fra i går var blevet 3-4 gange større og huden på indersiden af tåen var sprunget og derfra kom alt blodet. Hvorfor det hele blev fyldt med blod, har dyrlægen ikke noget svar på. Måske et overrevet blodkar? Fremmedlegemer kunne vi stadig ikke finde. Laura har nu fået lagt dræn i tåen og fået syet den ca. 5 cm. store sprække sammen. Nu er der kun at håbe på, at det holder. Det skulle desværre være et meget besværligt sted at få det til at fungere.

Skal have skiftet bandage i morgen eller fredag – afhængig af, hvordan hun har det i morgen – så må vi se, hvordan det går.

« Tilbage