Jagt og træning – 11-03-2011
En dejlig jagtsæson er slut. Laura, Walther, Thea og jeg siger mange tak til alle jer, der inviterede os til at deltage på jeres jagter. Selvom vejret til tider udgjorde en udfordring, er vi glade for, at vi måtte deltage.
Forårets prøvesæson nærmer sig, og vi er startet på både schweisstræning og markprøvetræning. Senest var det klubbens markprøvetræning, hvor Charlotte var sød at tage et par billeder af mine tøser. Tak for det. Det skal blive spændende at se, om træningen giver resultater i marts/april, eller om vi blot får en stak nuller…