Schweisstræning – 19-06-2010
I dag har jeg holdt introduktion til schweisstræning for “mine” hvalpe. 9 ud af 16 deltog. De resterende havde gode grunde til at udeblive :-). Alle var meget dygtige og til trods for noget vekslende vejr og meget ventetid, holdt alle ud til den bitre ende. Vi sluttede med en fælles løbetur i skoven.
Debbie er desværre ikke med på gruppebilledet, for hun blev sandsynligvis stukket af et insekt og hævede voldsomt op på snude og omkring øjnene. Hun er nu vel hjemme fra dyrlægen og har fået en binyrebarkhormonindsprøjtning. Seneste tilbagemelding er, at hun er stærkt på vej tilbage til sit normale udseende. Tror der er dræbermyg i den skov – min venstre hånd er også ret så hævet efter mange myggestik, og jeg plejer ellers ikke at reagere på den slags.
Herunder kommer et par stemningsbilleder fra dagen. Både fra sporene og fra hundehyggen i ventetiden. Efter gruppebilledet syntes mine søde hvalpekøbere, at der da også skulle tages et billede af mig med ALLE hvalpene – og billedet taler vel for sig selv :o). Tusind tak for en dejlig dag alle sammen. Glæder mig til at se jer igen.