Siden sidst... – 25-12-2016
Siden sidste opdatering har Wilma og Thea været en del på jagt. Til deres store ærgelse har de kun to jagter tilbage i kalenderen for denne sæson. Og så venter de utålmodigt på, at det bliver efterår igen. Her et billede af to utålmodige piger, der venter på at få lov at drive – og et billede af en af vinterens parader.
Mindre hyggeligt er det, at vi også har besøgt dyrlægerne lidt flittigt her i efteråret/vinteren. I starten af november blev Sonja ramt af kennelhoste – og tog de andre tre med i faldet. Har ellers været forskånet for det siden 2001 – så før eller siden måtte det jo ske. Langt værre var det, at Thea med kennelhoste den 13/11 blev ramt af en miltdrejning. Milten kan dreje om sin egen akse. Den lukker derefter kun blod ind – ikke blod ud – og hvis hunden ikke bliver opereret i tide – ja så sprænger milten. Thea blev indlagt på KBH Dyrehospital – og opereret. Hun er igen så frisk som før og tilbage på jagterne.
Den 16/12 blev Sonja HD-fotograferet – jeg venter stadig på, at bedømmerne kommer tilbage fra juleferie, så resultatet har jeg ikke endnu. Samtidig blev der opdaget en tandskade på Sonjas ene hjørnetand i overmunden. Derefter fulgte akuttid hos Tanddyreklinikken den følgende tirsdag. Det var umiddelbart værre, end man lige kunne se udefra. Hele munden blev røntgenfotograferet – og her blev det tydeligt, at nerven i hjørnetanden var død. Mulighederne var nu fjernelse af hjørnetanden eller rodbehandling + reparation. Da jeg synes, at det er en ret vigtig tand, valgte jeg den sidste mulighed.
Herunder ses et billede af skaden set udefra inden behandlingen. Og røntgenbillede af tanden efter rodbehandling og reparation. Nu skal tandkødet (der måtte løftes for at lave skaden) bare hele igen, så skulle alt gerne være okay igen.
Den 18/12 holdt jeg “fødselsdagsgåtur” for Theas kuld. Udover Thea deltog Polka, Fregne og Anja. Vi går altid en skovtur med hundene og slutter af med gløgg og æbleskiver til de tobenede.
Året 2016 blev så desværre også året, hvor vi mistede 3 af Theas søskende. Søster Vita til en mavedrejning, bror Wupti til “noget i hjernen” – muligvis en hjernetumor, men der er ikke stillet en endelig diagnose. Bror Marcus har vi mistet til lungecancer :-( – Alle 3 har vi mistet alt alt for tidligt. Det er så uendelig trist. Selvom de i mange år ikke har været mine på papiret, vil de altid være det i hjertet.