Luxus-guf og træning – 02-02-2009

Keisha startede til rally-træning i lørdags. Super sjovt, selvom det var koldt – lige en træningsform, der passer Keisha – lidt action og ikke for lange og kedelige øvelser :-)

Søndag startede jeg schweisstræning i Klubben for Gamle Danske Hønsehunde. Fik et hold med super-sporhunde, så jeg glæder mig til at udfordre dem de næste 5 træningsgange – og ikke mindst se, hvordan de klarer prøven senere på året.

Laura har været til dyrlægen idag og skulle have skiftet forbinding – men da hun har begyndende svamp i poten efter 14 dages indelukke, blev det besluttet, at vi skal prøve, om vi kan klare den med sok og sko resten af tiden. Vi skal til tjek igen i morgen for at se, om det går – eller om der bliver trukket for meget i såret. Hun skal fortsætte på penicillin lidt endnu.

For at det ikke alt sammen skal gå op i sygdom, så får I lige et billede fra schweisstræningen, hvor Blicher er SÅ klar til komme igang, og et billede af de luxus-guffer, som Tycho havde lavet til Laura – vi takker mange gange og passer på fingrene, når de bliver uddelt (det er tørret rådyrkølle…. – jeg havde jo sagt, at de skulle medbringe GODE guffer! :-))

Rådyrkølle-guf Søren og Blicher

« Tilbage